Forslag til vedtægtsændring § 16, stk. 1

Punkt 7.6 - trukket 

Vedtægternes § 12, stk. 1 ændres

Fra:
”For hver kreds vælges på generalforsamlingen i ulige år en bestyrelse jf. stk. 3. Såfremt der inden for kredsens område findes ét eller flere pædagogsemi­narier, vælger den lokale afdeling af Pædagogstuderendes LandsSammenslut­ning en repræsentant, der kan tiltræde kredsbestyrelsen som observatør med taleret, men uden stemmeret.

Valget til kredsbestyrelsen, kongresdelegerede og suppleanter for disse samt kritisk revisor og suppleant for denne gælder for 2 år. Genvalg kan finde sted.”

Til:
”For hver kreds vælges på generalforsamlingen en bestyrelse jf. stk. 3. Så­fremt der inden for kredsens område findes ét eller flere pædagogseminarier, vælger den lokale afdeling af Pædagogstuderendes LandsSammenslutning en repræsentant, der kan tiltræde kredsbestyrelsen som observatør med taleret, men uden stemmeret.

Valget til kredsbestyrelsen, kongresdelegerede og suppleanter for disse samt kritisk revisor og suppleant for denne gælder for 3 år. Genvalg kan finde sted.”

Motivation:
Forslaget om tilsvarende forlængelse af bestyrelsesperioden er en følge heraf. Dels er det nødvendigt med den samme kontinuitet i bestyrelsesarbejdet, dels vil det medføre unødige afbræk i dette arbejde, hvis bestyrelsen skal arbejde tidsmæssigt forskudt i forhold til kongressen.

Forslagsstiller: Kreds Midt- og Vestjylland v/Peter Sandkvist
med­lemsnummer 1063946311

Hovedbestyrelsen indstiller forslaget til vedtagelse med følgende bemærkning:
”Kongressen bemyndiger hovedbestyrelsen til at udmønte beslutningen og foretage de nødvendige redaktionelle ændringer af vedtægterne, som følger af kongressens vedtagelse af forslaget.”